Når du modtager en Ukrainsk familie

Maja fra Gentofte deler her sin erfaring fra at modtage en Ukrainsk familie:

“Vi modtog en familie 2. påskedag og her er lidt inspiration til hvad vi har gjort de første dage.

• Fremvisning af hvor de skal bo, så rundvisning i huset
• Køkken – vis hvor ting er og hvordan det skal fungere fremadrettet
• Udlevering af nøgler
• Tur til SIRI
• Udlevering af lommepenge
• Rundvisning i nærområdet
• Forklare omkring udrykninger – vi bor tæt på Femvejen og der er en del ambulancer og brandbiler og sireneafprøvningen i maj
• Supermarked og købe hvad de nu god kan lide at spise.
• Besøg hos Røde Kors og/eller “butikken” på Kirkevejen 6
• Er der børn – ønsker til skolegang
• Hvordan fungere vaskemaskinen og affaldssortering
• Check om de er covid vaccineret og hvis ikke om de gerne vil
• Ansøg om enkelt ydelse hos kommunen
• Forklare at de kan køre gratis med offentlig bus og tog ved fremvisning af pas

God ide at have en app – fx App’en Translator klar. Du taler på dansk den oversætter til Ukrainsk. Meget hurtigere end at skrive på google translate 😊