Gentofte Sammen mod Børnefattigdom

I Gentofte Kommune levede der over 400 børn under fattigdomsgrænsen – inden inflationen og energikrisen kom. Det, mener vi, også kan løses lokalt og civilt.

For Gentofte Sammen mod Børnefattigdom er den vigtigste opgave at hjælpe de børnefamilier, som lever under fattigdomsgrænsen, både på den korte og den lange bane . Ikke fordi man skal have ondt af dem, for andres medlidenhed er nedværdigende, men netop for at de skal slippe for, at nogen skal have ondt af dem, og kan træde frem uden skam og deltage i det offentlige liv. (omformuleret fra Rune Lykkeberg)

Initiativet er under opstart, men pt. leder vi efter psykologer, sagsbehandlere og borgere, som har lyst til at bruge 2 timer om ugen på at hjælpe børn og familier i Gentofte ud af fattigdom. Hvis du er interesseret, skriv til marie.l@rsen.net